Islams understregning af Gud som én og uden søn havde en forløber, nemlig Arius, der levede i 300 tallets Egypten. Arius lagde navn til den arianske strid, der netop var en teologisk strid om, hvem Jesus var - Guds søn eller profet?
Kirken så Islam som en ariansk sekt
I begyndelsen betragtede kirken ikke islam som en ny religion, for ligheden med arianismen, som Arius havde lagt navn til, syntes stor. Derfor regnede kirken i begyndelsen islam for at være en ariansk sekt. Ligesom arianismen fornægter islam, at Jesus er Gud og understreger Guds enhed.
Derfor anså kirken heller ikke islam som en selvstændig religion i de første mange år. Der er endda stadig kristne teologer i dag som anser islam for at være arianismens største efterkommer.
Islams budskab om, at Jesus ikke er Guds søn, men en skabning som alt andet, var altså ikke en ny ting. Det var en tanke, der havde eksisteret i den kristne kirke i århundreder, inden den blev bandlyst fra kirken, og forvist til et liv i verdens afkroge. --------------------
Islam indtager de kristne riger
Muhammed og hans hære begyndte allerede mens Muhammed levede at erobre store områder. Mindre end 100 år efter Muhammed grundlagde islam, var hele Nordafrika, Mellemøsten og dele af Asien under muslimsk herredømme.
Hastigheden de muslimske hære udviste da de underlagde sig nye område chokerede det kristne øst- og vestrige. Østriget, der blev regeret fra Byzans (nu Istanbul) mistede på få år enorme landområder, og i vest trængte islams hære op i Spanien, og underlagde sig næsten hele dette land.
En af grundene til, at mange kristne i de erobrede områder konverterede til islam kan meget vel være, at det for dem ikke virkede som en ny religion. Islam understregede troen på Gud, og var ganske vist en anelse anderledes end den traditionelle kristendom, men mange elementer var dog det samme: Jomfru Maria var stadig Jesu mor, Jesus blev stadig respekteret og anerkendt som budbringer fra Gud, og budskabet om himmel, helvede og dommedag var også stort set det samme.
